Den Ultimative Juletræsfest

Med Mikkel Rugholm & Julemanden

Juleunderholdning for børn & familie

Sjov for børn

Mikkel Rugholm

Glædelig jul, din skøre julekugle!

Hvilken dag er Julemandens VIGTIGSTE?

Juleaften?

Hehe, du faldt i musefælden. Det skulle man tro, men det er det ikke nikke nej. To gæt tilbaaage, min ven!

Lillejuleaften så?

Har du ædt et honningkagehus! Overhelehooovedet ikke nej. Næææ du, sidste gæt, min ven!

 

Den international grøddag? Hvilket falder på ... på ... øjeblik ... d. 10. oktober?!

Godt gæt, godt gæt. Grøddagen er faktisk Julemandens 2. VIGTIGSTE dag på året. Næææ, det er da dagen for årets JULETRÆSFEST!!!

 

Dagen alle børn, forældre, nisser, spilopmagere, hyggespredere, sludrechatoller, alfadronninger, dværgkonger, glansfolk, smådyr, vildbasser og Julemanden glæder sig allermest til på året. År for år. Krydset i kalenderen, der bare må sættes som det feeedeste. Før alt andet. Invitationen alle venter i spænding på at åbne. Datoen & klokkeslættet, der bare skal være opfattet korrekt. Dobbelttjekket. Trippeltjekket. Dagen for årets juletræsfest er nr. 1!

Og ses vi? Det tror jeg da nok lige, at vi gør.

På med nissehuen og afsted til årets vildeste juletræsfest!

VinkelBaggrund.png

Julemanden

Forespørg dato

Forespørgsel sendt!

Spil videoen ... men PAS PÅ du ikke begynder at pynte op til jul før tid

"Børnene synes, at det var fantastisk, og de voksne var også godt underholdt. I var i stand til at få alle med rundt om træet, store som små. Tak for denne gang!"

- IBM Danmark, Østjylland, Aarhus

"Rigtig god underholdning. Børnene var optaget fra start til slut. Selv de voksne kom ud af fjerene. Alt i alt et super godt arrangement. Julemanden sang helt fantastisk."

- Alumeco A/S, Fyn, Odense

"Mikkel & Julemanden levede et utrolig sjovt og underholdende show - både for børn og voksne. Trylleshowet var meget passende for alle børnene, og de var alle meget underholdt. Vi vil helt sikkert booke Mikkel & Julemanden igen til næste år."

- Rambøll A/S, Sjælland, København

Giv børnene den ultimative juletræsfest!

 

Juletræerne vokser og julestemningen ligeså! Ingen juletræsfest uden juletræ. Og ingen juletræsfest uden Julemanden & sin trofaste julenisse. Det er tid til at sikre juletræ og juleunderholdning til julen 2021.

 

Julemagi & nissetryl! Saml familien og nyd den ægte julestemning til julenissens trylleshow. En hyggelig og magisk fornøjelse for store og små med masser af nisselir, sjov og julefis.  

Alle børn samles herefter om juletræet og kalder højlydt på Julemanden! JULEMAND!

 

Mon han har hø i ørene? Det kan ikke skade atter at prøve lykken, og der kaldes endnu højere: JUULEEEMAAAAND!

 

Sidste gang er lykkens gang, og der råbes - nu også med alle de voksnes indsats: JUUUUULLEEEMAAAAAAAND!!! 

 

“Ho-ho-ho!” Julemanden er ankommet! Så er juletræsfesten skudt igang!

 

Julemusikken spiller, og børnene rocker med, for Julemanden kan rent faktisk synge - synge godt! Julemanden fyrer den af med sanglege og fællesdans omkring juletræet sammen med børnene til alle de kendte julesang, som børnene elsker at danse og synge med på: ”Julebal i nisseland”, ”Rudolf med den røde tud”, ”På loftet sidder nissen” osv. Og oven i nissehuen synger Julemanden også andre sjove, julede sange, som helt sikkert går hen og bliver juletræsfestens helt store hits! Og som finale sørger Julemanden for, at det bliver hvid jul, når han på magisk vis tryller sne frem over alle de glade julefans.

 

Glade julearrangører

Du er hermed budt op til en svingom med magi og juleeventyr! 

 

Med disse 3 eksempler på udtalelser fra glade julearrangører får du en fornemmelse af, hvordan også du og dit publikum vil opleve DEN ULTIMATIVE JULETRÆSFEST for børn og børnefamilier med Mikkel Rugholm & Julemanden.

 

Her kan du se anmeldelserne i al sin pragt!

Juletræsfest for medarbejdere & familie i Frøstrup

 

”Juleforestillingen kan varmt anbefales! Super godt børneshow. Mikkel var god til at fange børnenes opmærksomhed med trylleri, sjove indfald og den talende snemand "Julius Vinter". Den efterfølgende dans omkring juletræet med en velsyngende julemand var festligt og i børnehøjde med gode julesange og sanglege. Godt gået!

 

- Francois Grimal, Direktør, Dolle A/S, Nordjylland

Juleunderholdning med masser af trylleri, sang & dans i Nyborg

Vi vil give Mikkel & Julemanden vores bedste anbefaling, godt show af Mikkel, han var godt til at fange børnene, og så synger julemanden rigtigt godt!

 

- Helle Jakobsen, Konferencekoordinator, Nyborg Strand Hotel, Fyn

Juletræsfest for 250 kollegaer & familie i Hvidovre

”1000 tak for et fantastisk underholdende og medrivende show, som fangede alle aldersgruppers interesse. Til Chr. Hansens årlige juletræsfest har Mikkel optrådt med fedt trylleshow til stor fornøjelse for alle.

 

- Steffen Søndergaard, Teamkoordinator, Chr. Hansen A/S, Storkøbenhavn

 

Varighed

Ho-ho-hold da op vi skal til julebal!

Planlæg børnenes juletræsfest i bedste julestil og få et succesfuldt julearrangement med Mikkel Rugholm & Julemanden. Med masser af juletamtam, bjældeklang, tralala og faldera, som det skal være. Og masser af ny juleballade år for år.

Kig nærmere på DEN ULTIMATIVE JULETRÆSFEST og glæd børn og børnefamilier med magisk juleunderholdning. Trylleshow med jul på og julesang & dans for hele familien. Altid tilpasset deltagerantal & julearrangement.

Ho-ho-hooo!!!

1 1/2 time: Juleshow 1 x 30 min. + Kalder på Julemanden sammen med børnene + Sang & dans om juletræet mv. med julenissen & Julemanden 1 x 25 min. + evt. uddeling af godteposer/gaver & fotosession med Julemanden

Juletræsfesten med spræl i! Et magisk juleshow for hele familien efterfulgt af sang & dans med selveste Julemanden, der synger som en drøm!

 

Praktisk

Tjuhej, hvor det går! 

 

Du står i Julemandens bog over de artige i år, når du sådan vil give børnene en magisk dag! Mikkel Rugholm & Julemanden er din overraskelse til børnene og vil gøre alt for, at alle dine forhåbninger til et vellykket julearrangement går i opfyldelse. 

 

En magisk gave af juleeventyr ... fantastisk!

Modtag sikker bookingaftale

Du får en sikker bookingaftale på dato & tid og undgår alle skrækscenarier.

Få god lyd

Du behøver ikke tænke på det tekniske: Mikkel Rugholm medbringer og opstiller eget lydanlæg. Og gør det hele klar til, når Julemanden træder ind til juletræet.

Indbyd fantasien

Juletræsfesten er skabt for børnenes fantasi og forestillingsevne. Mikkel Rugholm medbringer og opstiller et flot julelandskab som bagtæppe. Og sørger selvfølgelig for hyggelig julestemningsmusik før og efter juleløjerne. Alt sammen for at aktivere, engagere og underholde børnene. 

Åben op for julegaver/godteposer

Ram den helt rigtige juletræsfest i børnenes ånd med den sødeste overraskelse. Julemanden uddeler også gerne godteposer og julegaver til børnene. 

Nok at se til på dagen?

Den klarer vi med et trylleslag! Mikkel Rugholm & Julemanden ankommer som aftalt og klarer al opstilling og afvikling - og ønskes det, kan de være 100% selvkørende på dagen. 

 

Materiale

Halli hallo, og hvad har vi her!

 

Der er fotos, du frit må benyttes til presse, trykt materiale og sociale medier i forbindelse med et besøg af Mikkel Rugholm & Julemanden. 

 

Du vil også frit kunne downloade en pressetekst om DEN ULTIMATIVE JULETRÆSFEST som direkte input eller inspiration til en invitation eller pressemeddelelse.

 

Bare tag for dig - én til hver hånd!

Pressetekst

Pressefotos

 

Pressefotos er på vej.

VinkelBaggrund2.png

Alt det sjove starter ét sted - forespørg dato i dag!

 

Klar på en magisk dag?

Forespørg DEN ULTIMATIVE JULETRÆSFEST for at bringe Mikkel Rugholm & Julemanden til dine festligheder.

 

Der er masser af sjov i vente og glædelig vilje til at give børnene den bedste tid sammen.

Mærk børnenes glæde med JULETRÆSFEST & BALLONDYR

 

DEN ULTIMATIVE JULETRÆSFEST møder børnene i en magisk verden af sjov og fantasifuld inspiration.

Styrk børnene kreative univers af forunderlig leg, sammenhold og rene intension. Og få endelig det hele med i forvandlingen fra tryllenisse til ballonnisse: Mikkel Rugholm finder ballonkufferten frem, julefesten fortsætter og sørger for, at hvert barn får sit eget personlige, julede ballondyr.

Autentiske, selvudfoldende og foldende juleballondyr som et ballonrensdyr, en ballonsæl, ballonisbjørn, ballonsnemand eller meget, meget andet.

Opdag alle mulighederne med Mikkel Rugholms JULE BALLONDYR for børnene.

VinkelBaggrund3.png